Særligt om overgange

Når livet ændrer sig, får vi mennesker ofte brug for at finde vores ben igen. Som terapeut og coach er jeg optaget af at hjælpe med at finde mening og retning, når du står midt i en krævende overgang. Det kan være:

  • Når man kommer i overgangsalder – det gælder både kvinder og mænd
  • Når børnene flytter hjemmefra
  • Når man skifter job
  • Når man bliver forældre
  • Når man mister sine forældre
  • Hvis man mister sit job
  • Hvis man bliver forfremmet og får sit første leder- eller direktørjob
  • Hvis man bliver syg
  • Og mange andre overgange.

Jeg har specialiseret mig i at arbejde med disse livsovergange, fordi de virkelig kan spænde ben for os mennesker og samtidig rummer et potentiale for, at vi kan vokse og lære os selv at kende på en ny og dybere måde.

Den eksistentielle del af psykoterapien beskæftiger sig med, hvordan vi kan finde mening og retning, når vores verdensbillede pludselig krakelerer og vi skal orientere os i verden på ny.  Vi kan for en stund miste fornemmelsen af, hvem vi er, og hvor vi skal hen – og jeg kan gå sammen med dig gennem det nye landskab og hjælpe dig tilbage på dit nye spor.