Jeg er:

  • Emotionsfokuseret psykoterapeut (MDP), EFT-Instituttet
  • Kognitiv coach, WattarGruppen
  • Cand. mag i retorik og medievidenskab, Københavns Universitet 
  • 54 år
  • Gift
  • Mor til to skønne voksne døtre.

Min baggrund for at arbejde med coaching og terapi er, at jeg i 20 år har drevet en rådgivningsvirksomhed, Fokus Kommunikation. Her har jeg hjulpet en lang række medarbejdere og ledere med kommunikation, strategi og ledelse.

Mine kunder er lige fra Folketingets Administration og en lang række ministerier og kommuner til større private virksomheder som FL Smith og Eurosport. I forbindelse med mig arbejde som rådgiver er jeg år for år blevet mere og mere optaget af de psykologiske mekanismer, der giver den enkelte af os med- og modvind i hverdagen. For mig er det så meningsfuldt at hjælpe dygtige mennesker til at øge deres trivsel både i det private liv og på jobbet.

Derfor har jeg i min faglige udvikling suppleret min kandidatuddannelse fra universitetet med først en coachinguddannelse og senest en 4-årig uddannelse i psykoterapi.

Jeg bruger i dag min erfaring fra erhvervslivet som en ekstra ballast i samtalerne. Hvis din problematik drejer sig om noget arbejdsmæssigt, har jeg forudsætningerne for at forstå dit udgangspunkt. Vi kan sagtens drøfte dine strategiske udfordringer på jobbet, samtidig med at du hos mig bliver mødt som menneske og får hjælp finde vej i dine egne følelser og behov.